INDSKRIVNING

Hver sommer starter en ny 0. klasse på Friskolen Vellev, men vi tager også løbende imod nye klassekammerater. Elever der tilmeldes til efterfølgende skoleår, skal også udfylde indmeldelsesskema.

Vi anbefaler at skrive børnene ind i god tid, gerne flere år før skolestart, så I som familie er sikret en plads. Nogle måneder før skolestart bliver forældre og barn kontaktet for at høre mere om skolestart.

En forudsætning for optagelse på Friskolen Vellev er, at forældrene erklærer sig enige i skolens værdigrundlag, og aktivt vil tage del i skolens liv. Dette gælder for alle indmeldelser.

Den officielle indskrivning på Friskolen Vellev sker når vi har modtaget en udfyldt indmeldelsesblanket – du kan downloade indmeldesskemaet her. (Obs: Vi opkræver et indmeldelsesgebyr på 500 kr.)

Når vi har modtaget indmeldelsesskema vil I modtage en bekræftelse på jeres oplyste faktura e-mail.

Elever optages i den rækkefølge de er indskrevne.

Indmeldelse ved skoleskift

Et skoleskift til Friskolen Vellev starter ofte med et besøg på skolen og en snak med vores skoleleder eller en lærer. Er barnet allerede begyndt i skole, tilbyder vi også en prøveperiode på Friskolen så vi kan se om vi er et match.

Hvis der er tale om skoleskifte vil I blive bedt om at skrive under på at vi må indhente evt. supplerende oplysninger om den fremtidige elev, så vi kan sikre at vores skoletilbud er det helt rigtige for jer.

Åbent hus

Hvert år i november holder vi åbent hus med mulighed for at indskrive sit barn på vores skole. Alle interesserede forældre er velkomne til at komme og se skolen, møde vores lærerteam på indskolingen samt få en snak med vores leder.

Til åbent hus vil I modtage information om skolens tilbud og faciliteter. I vil høre om vores forventninger til jer og jeres barn/børn og I kan komme med jeres forventninger til skolen.

Har I ikke mulighed for at komme denne dag og/eller ønsker i at komme en anden dag, er I meget velkomne til at kontakte skolen for at aftale et møde hvor I kan mødes med skolelederen og/eller en lærer. Det er også muligt at tage et møde mere, hvor eleven deltager, så han/hun kan se skolen og møde skolelederen og læreren.

For indskrivning udfyld Indmeldelsesskema

Forsikring

Som forældre skal man sikre sig at man har en ulykkesforsikring på børnene. Det er således, at kommer et barn ved uheld til skade i skolen eller SFO en, så er barnet ikke dækket af skolens forsikring, men af sin egen ulykkesforsikring.

Derfor skal alle forældre have tegnet ulykkesforsikring på deres børn.

Tilskud til skolepenge

Det er muligt at søge økonomisk tilskud til skole og SFO hvis I som familie lever op til kravene for dette. Følgende blanketter skal udfyldes for at ansøge om tilskud til skolepenge og SFO. Spørg på kontoret hvis det er relevant for jer – vi vil gerne hjælpe jer med eventuelle spørgsmål.

Blanket – Ansøgning om tilskud til skolepenge

Blanket – Ansøgning om tilskud til skole og SFO

Opdateret efterår 2024

Udmeldelse

Hvis et barn stopper på Friskolen Vellev skal en udmeldelses blanket udfyldes og afleveres på skolen.

Udmeldelse

Nyheder