FØRSKOLE

Førskolebørnenes deltager i skoledagen på Friskolen Vellev fra januar af, hvor de sammen med de blå er med om onsdagen i faget “Udeliv”.

Udeliv er en god intro til skolelivet. Der er masser af bevægelse, frisk luft, leg og læring; en naturlig videreudvikling af børnehavelivet.

Fra ca. marts måned deltager førskolebørnene i undervisningen sammen med de blå nogle dage om ugen.

Her møder de de mere almindelige skolefag som dansk og matematik. Nu er der fokus på at lære skoledagens rytme og begreber at kende: protokol, lille mad, stor mad, frikvarter, arbejdsro osv. 

Derudover vil førskolebørnene få opgaver, der træner deres fin-motorik, så de bliver bedre til at håndtere blyanten, så de er godt klædt på til skolestart i august. De vil også få en indføring i tal- og bogstav-verdenen, både via opgaveark, sange og leg. De ældre elever holder af at træne deres læseevner ved at læse højt for førskolebørnene, så her får de yngste opbygget relationer til de ældre børn.

Forældre til førskolebørnene vil inden opstart i januar få et præcist skema/program for førskolebørnene.

Alle børn der er klar til at gå i skole er velkomne til at blive førskolebarn på Friskolen Vellev. Fra vores børnehave Livstræet modtager vi mange førskolebørn, men det er ikke et krav at have gået i Livstræet for at starte på Friskolen Vellev.

Nyheder