Studietur til Berlin for udskolingen
I efteråret 2024 var udskolingen på Friskolen Vellev på studietur til Berlin. Her fortæller eleverne selv om turen:
“Da vi var i Berlin, var det fedeste nok, at vi lærte hinanden at kende på en anden måde end i en normal skolehverdag. Vi var så tætte sammen 24/7 i 5 dage og det gjorde, at man socialiserede bedre sammen.
Det var også virkelig hyggeligt at komme ud og opleve en masse steder og høre om Berlins historie. Det bedste vi var ude at opleve var en masse seværdigheder vi selv skulle holde et lille foredrag om og så derefter shopping.” – Alex
“Jeg syntes, at Berlinturen var meget hyggelig. Vi tog U-bahn og S-bahn til næsten alt, som f.eks. til Brandenburger Tor, alle mulige museer, Alexanderplatz, Dungeon og andre mega fede ting/steder. Jeg synes, at det bedste på hele turen var da vi besøgte dungeon Berlin, fordi det var både sjovt og skræmmende.” – Freja
“Vi fik en fed oplevelse i Berlin, men også en masse kulturel og sproglig læring. Når man endelig tænker over det, så lærte vi fx den kulturelle del af Berlin, da vi så statuer, monumenter og andre kulturelle ting. Da vi tog S-Bahn, hørte vi sproget og forstod det meste af det, de sagde. Oven i det samler det også klassen på en anden måde end lejrturen gør, fordi det kun er vores overgang, der var af sted.” – Ida
“Turen var både lærerig og underholdende på samme tid. Lærerne gav os andre måder at lære i stedet for at de bare fortalte en masse og det blev langtrukken. Vi tog S-Bahn, hvilket var en nem måde at komme rundt på. Vi så Berlinmuren, Brandenburger Tor, Stasi fængslet og nogle forskellige kirker rundt omkring. Det var sjovt at lære hinanden bedre at kende og få et stærkere fællesskab.” – Steven
“Det var sjovt at lære hinanden bedre at kende og kende historien om det, der skete i Tyskland med grænser. Det var også spændende at tage et undergrundstog og tage S-Bahn. Det var rart at prøve noget andet end bare en normal skoleuge, og da man skulle hjem, gad man ikke hjem, for man gad godt ud og opleve mere. Det var en fed uge, en som man ikke glemmer lige foreløbig.” – Anders




