Livstræet – Forældremøde 4. April 2022

Referat

Vuggestue

Introduktion af forældre og medarbejdere

Ugeplan

Vuggestuens ugeplan står på skabet. Den udfyldes og følges efter bedste evne, men nogle gange sker der ting, der gør at planen ikke følges. Det kan være det regner på tur-dagen, men at vejret til gengæld er mega godt på krea-dag.

Ugeplanen er lavet i et forsøg på at komme “hele vejen rundt” om barnet. Altså at vi bl.a. er ude, laver krea, har motorik og oplever vores nærmiljø 

Dagsrytme

Livstræet åbner kl. 6.15 og der serveres morgenmad frem til kl. 7.30. Vi leger med børnehaven frem til kl. 8 ca og kl. 8.30 spiser vi formiddagsmad og efter det, går vi i gang med dagens aktiviteter. kl. 10.30/10.45 spiser vi frokost hvorefter børnene bliver puttet. Efterhånden som børnene vågner bliver de tilbudt eftermiddagsmad og så leger vi frem til at børnene bliver hentet. 

Hvad har vi fokus på lige nu

Vi har påsketema og dette bliver afløst af et krible-krable tema. Vores tema med at kigge på foråret fortsætter lidt endnu. 

Madpakker

Madpakken skal dække formiddagsmad og frokost. Vi ser gerne der er godt med rugbrød, frugt og gnavegrønt. Husk at alt frugt og grønt skal skæres. VI ser gerne at figenstænger, ostehaps og lign. er åbnet hjemmefra.

Overtøj og skiftetøj

Husk jævnligt at tjekke børnenes kasser, for om der er hvad der skal være af skiftetøj. Hjælp med at holde orden i børnenes rum og vend alt tøj rigtigt, så det kan nå at tørre hvis det er vådt. Det er tid til sko og termotøj. vi skal nok sige til, når I skal tage flyverdragterne med hjem.

Billeder

Vi forsøger at tage billeder af vores aktiviteter, hver dag, men det er ikke altid det lykkedes for os. Nogle gange er vi så godt i gang med aktiviteten at der ikke lige er mulighed for at finde telefonen frem og tage billeder.Vi ved at I gerne vil se hvad jeres eget barn laver i vuggestuen, men det vigtige for os, er at vise vores dagligdag og ikke det specifikke barn. 

Fælles

Introduktion af ny leder (Mette) og nye medarbejder; Tina fortæller om lidt om sig selv og Mette fortæller lidt om Anita·  

Arbejdslørdag

Der er arbejdslørdag d. 7. maj. Nærmere information følger.

Generalforsamling

Det er vigtigt at man som forældre til et barn i Livstræet også deltager i generalforsamlingen, da denne ikke kun omhandler skolen, men også Livstræet. 

Information om feriepasning

Det er vigtigt at børnene bliver meldt korrekt til feriepasning, da medarbejdernes ferie bliver planlagt efter antal tilmeldte børn i ferierne.  

Børnehaven 

Dagstur/ lejrtur hos Mette

Det bliver besluttet at børnehaven tager en dagstur ud til Mette torsdag d. 9 juni. Dagen afsluttes med at børnene bliver hentet hos Mette og man spiser aftensmad sammen. Forældrene er velkommen fra kl 16 og vi vil spise aftensmad ca kl 17. Men meget mere info om den dag følger. 

Årshjul

Kort gennemgang af årshjulet og tankerne bag.

Grønne Spire

Tine fortæller lidt om Grønne Spire. Der hænger en seddel på døren til børnehaven, hvor man kan læse om hvad der arbejdes med pt. I maj skal både Tine og Mai-Britt på kursus, det glæder de sig meget til.

Cykeldag

Der er cykeldag hver fredag i børnehaven. Her må børnene medbringe deress egen cykel eller løbecykel. Alle cykler medbringes på eget ansvar. Personalet holder ikke øje med hvem der køre på hvis cykel og hvor den eventuelt bliver smidt. For at have en god cykeldag bedes alle forældre hjælpe med at rydde lidt op på legepladsen, når børnene hentes om torsdagen. 

Ingen cykelhjelme! Det lyder måske skørt, men børn på en legeplads glemmer hurtigt at tage hjelmen af igen og de kan derfor sidde fast i hjelmen.

Nyheder

Se arkiv