Idrætsdag 2023 – med OL deltager som underviser
Idrætsdagen på Friskolen Vellev var en kæmpe succes.
Ikke mindst fordi vores modige og nysgerrige elever tog så godt imod vores inspiration til dem, nemlig 16 årige Daniel, som er 6x Danmarksmester i højdespring, sommer OL2023 deltager i højdespring i Slovenien, men også vinter OL2023 deltager i SydKorea i skeleton.
Tak til Daniel Kylmäluoma-Pedersen for at fortælle om sin hverdag som top atlet, at fortælle, at det er de små mål i hverdagen, som tæller, at tage alle elever rundt i en fælles opvarmning -store som små, at lære vores elever at springe højdespring, -hvem havde troet, at vi faktisk havde talenter indenfor atletik.
Der kan takkes for meget mere, -det kunne blive dagen, som bliver ved med at gi’ .
Til gengæld fik vi lært Daniel, at morgensang og fortælling på Friskolen Vellev virkelig er skønt og går lige i hjertet. Dejligt, at vi også kunne give noget tilbage til Daniel